Nyt år og nye projekter!

En lille opdatering oven på året der gik er vel på sin plads! Jeg kan se tilbage på masser af dejlig musik, nye sange og ny inspiration. Et af højdepunkterne var, da jeg i November fik en 3.plads i DPAs konkurrence Årets Unge Jazzkomponist og fik lov til at spille min sang “It’s Spring” med DR Big Band i studie 2 i Koncerthuset – KÆMPE OPLEVELSE!

Opholdet i New York og derefter i House Of Songs i Austin, Texas, står stadig krystalklart for mig, det gav mig tonsvis af inspiration, som jeg stadig kan trække på. I det nye år tager jeg derfor igen et lille smut til New York og håber også på at kunne tage en måneds tid til Berlin og skrive sange.

Musikken bobler derudaf og i 2013 står den både på Video-Portræt (med musik), Kandidat Eksamen til sommer og forberedelser til min debut CD:-) Glæder mig til det hele!!!

Comments are closed.